PAOLO.DESIGN

paolo.design blev født under eksamen i web development på IAD. Jeg kendte allerede HTML, CSS, vanilla JavaScript og Angular, så jeg valgte at kaste mig ud i React, med AI som kodemakker og aldrig som pilot. v1 var én statisk side: en kugle af ansigter, der roterede i baggrunden, og én stor invitation, Come into my world. Mere en stiløvelse end en portfolio. Den er stadig online, fordi den viser, hvor jeg startede.

paolo.design i stedet for mit borgerlige navn, med vilje. Det holder mit personlige omdømme og mit brand på hver sit spor. Brand-strategi anvendt på mig selv, før nogen kunde. Domænet .design var ledigt, og jeg ville være den eneste Paolo i verden med paolo.design og bygge hele mit branding oven på det.

v2 delte sig i tre. Forsiden gør det standardarbejde og går lige til sagen for dem, der rekrutterer: projekter, rolle, kontakt, alt i 2D og tilgængeligt. Match lægger følelsen tilbage i et digitalt produkt, med swipets gamification. Sektionen med kunst er der, hvor jeg ikke har ydre begrænsninger og lader enhver kreativ indskydelse slippe ud. Bold minimalism og emotional design, anvendt på tre forskellige publikummer uden at svigte nogen af dem.

Jeg gik i gang for at satse alt på Tinder-swipet. Ved at lade idéen bundfælde sig forstod jeg, at én sides wow ikke kan bære en portfolio, og at der også skulle være en forside, der gjorde sit arbejde. Udgangsidéen var grafisk; processen skilte den ad.

Det teknisk sværeste, jeg har løst, er et udforskeligt rum i Three.js, med interaktioner, bevægelser og objekter, der fortæller om mine hobbyer. Det er det stykke, jeg er mest stolt af.

Italiensk, fordi det er mit modersmål, engelsk, fordi jeg har C1, dansk, fordi jeg sigter mod København. Hver eneste streng på sitet findes på alle tre.

Genererede design-tokens, tilgængelighed (skip-links, route-announcer, reduced motion), Vitest- og Playwright-suiter, SEO pr. rute med prerendering, GDPR-kompatibelt cookie-samtykke. Det er den del, du kun ser, hvis du åbner DevTools, men den er der alligevel.