NUCLEO x Club Silencio

NUCLEO er det forløb hos Club Silencio, jeg deltog i. Uger med workshop mellem lys, maskiner og visuals: DMX-noder, moving heads, røg og et rum fuldt af mennesker, der afprøver, hvad en lysstråle gør ved en væg. Jeg kom fra webdesign, og det var første gang, mit output havde et fysisk rum i stedet for en viewport.

Til Camera, fotografimuseet i Torino, ville jeg bruge fotografierne fra deres hjemmeside. Jeg fik udtrykkeligt at vide, at det måtte jeg ikke. Så gik jeg uden om blokeringen: jeg fik AI til at beskrive, hvordan de fotografier var bygget op, og genskabte dem fra bunden ud fra en ren tekstbeskrivelse. Resultatet er billeder, der ligner originalerne meget, men som ikke er originalerne. Deraf sætningen, der løber gennem værket: alle disse billeder er stjålet, bortset fra at de ikke er det.

Til MRSN, det naturhistoriske museum, tog jeg ind og fotograferede insekterne i deres samling og byggede dem derefter op igen i 3D ud fra billederne: meshes med Meshy AI, scene i Blender. Der er fire af dem, og de roterer inde i et generativt, æterisk miljø, der opfører sig som et museum og sætter hvert insekt på en piedestal. Formatet er ultrawide, 3840x1200, tænkt til den skærm, det blev vist på, og ikke beskåret fra noget andet.

Begge værker lavede jeg alene, men forløbet var kollektivt: folk, der ved siden af mig testede, ødelagde og reparerede. Billederne i dette projekt er netop den del, processen som ingen plejer at vise.

Bold minimalism og emotional design virker også, når mediet er en lysstråle. Realtime lærte mig noget, browseren ikke havde lært mig: publikum er i rummet og reagerer, mens du stadig bygger.